Jeg vil så gerne se en isfugl! Tilbage i folkeskolen skrev jeg en opgave om isfuglen, jeg mindes at jeg fotokopierede den i sort/hvid, klippede den ud og farvelagde dens flotte fjerdragt.
Fjerene er faktisk gråbrune, men er opbygget så når de rammes af sollys, brydes lyset og kun den blå farve reflekteres og de ser derved blå ud.
Jeg blev mindet om den flotte fugl da jeg i går lå på sofaen og så en fantastisk naturserie på BBC. Man fulgte en professionel naturfotograf, hans kone og 3 drenge bosat i et hus klods op af et større vandløb. Huset ligger så idyllisk og de faktisk kan se isfugle fra deres køkkenvindue! Hans mission var at vise at dyrelivet i et typisk engelsk vandløb kan være ligeså imponerende, spændende og dramatisk som fx en savanne i Afrika. Jeg blev grebet af de 4 programmer fordi den fulgte kvalerne, kreativiteten og tålmodigheden i at få optaget de flotte optagelser, blandet med farens forsøg på at få børnene til at blive interesseret i dyrelivet, selvom de nogle gange heller ville spille wii på computeren. Flot, informativ og humoristisk. Jeg må skrive til DR og foreslå dem at sende den på dansk tv.
Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside Halcyon river diaries og på naturfotografens hjemmeside
Selvom jeg ikke kan se isfugle her fra mit køkkenvindue, glædes jeg over at fuglene i haven allerede har fundet årets julegave – et fuglefoderbrædt. I haven har jeg set solsorte, gråspurve, skovspurve, musvitter, blåmejser, bogfinker, rødhalse og en enkelt gul/grøn fugl, som jeg vil tro er en grønsisken eller grønirisk.
Til foråret håber vi at en mejsefamilie flytter ind i en anden julegave, nemlig en redekasse med videokamera
Update d. 28.12: Jeg har fået taget et billede af de fugle, jeg ikke kendte:
er det en grønirisk?


